På vej mod Dansk.nu 2.0
Her i foråret ser vi Dansk.nu grundigt efter i sømmene og forholder os til, hvad der kan være af behov for nyudvikling.
Som forberedelse til dette arbejde kontaktede vi før jul samtlige Dansk.nu-kunder for at blive klogere på, hvilke dele af Dansk.nu man er særlig glad for at bruge, hvad der fungerer særligt godt, og hvad der måske giver problemer i den daglige brug. Vi spurgte også til ønsker til fremtidig udvikling.
Rigtig mange har bidraget med deres feedback, hvilket vi er utrolig glade for! Vi er nu i gang med at gennemgå den respons, vi har fået. Vi ser på, hvad vi umiddelbart kan gøre noget ved, hvad vi selv kan løse, men med lidt flere ressourcer, og hvad vi vil skulle ud og købe os hjælp til. Vi vil desuden prioritere i forhold til udviklingsønskerne.
Til at hjælpe os med den fremtidige udvikling og prioritering af udviklingsarbejdet er vi ved at nedsætte en sparringsgruppe, der vil give os feedback på vores tanker og idéer.