Sprog og kultur
Alle materialer stilles gratis til rådighed, medmindre andet er angivet.
Abonnement til betalingsprodukterne kan opnås ved henvendelse til VIFIN:
Tlf: 7681 3880
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Med Work-VR kan du få adgang til erhvervsrettede undervisnings- og simulationsmoduler til følgende områder:
- SOSU
- Bygge og anlæg
- Hotel- og restaurationsbranchen
Bliv en endnu bedre sprogunderviser for voksne! Europæisk læringsfællesskab. Inspiration, diskussion og deling af praksis på video.
Er du kommende ny forælder i folkeskolen? På skolenforalle.dk får du viden om 0.-3. årgang generelt, for dit barn og for dig som forælder. Siden er lavet med tanke for forældre med anden etnisk baggrund end dansk - men giver god viden til ALLE.
Arbejder du med flygtninge/indvandrere? Så kig omkring https://www.artemaccess.eu/da/artem-action!
Her får du bl.a. træningsmanualer (engelsk) til kurser omkring kultur, kulturmøder og sproget i kulturmøder. Du finder også analyser og anbefalinger inden for området.
Ønsker du inspiration til kreativ sprogundervisning for børn? ArtinLan ligger inde med et væld af idéer, der gør brug af: musik, billedkunst, dans, drama, kreativ skrivning mv.
Videofortællinger om at falde til i nyt land og ny by! Immigranters successer og udfordringer. Bliv klogere, find inspiration og diskuter på tværs af nationaliteter!
Find fortællingerne her.
Hunt for Europe (2019) - er et begyndermateriale til at lære dansk, engelsk, tysk, spansk, italiensk eller græsk. Hunt for Europe er udformet som et computerspil, hvor man lærer det respektive lands sprog, mens man i et 3D-univers jagter Beethoven, Harald Blåtand, Dronning Isabel, den græske filosof Pherekydes, St. Brendan the Navigator fra Irland eller Camillo Benzo, der forenede Italien.
WorkSim (2017) er et materiale med jobspecifikke undervisnings- og inspirationsmoduler, primært beregnet til udlændinge, der enten kommer til Danmark for at arbejde i den specifikke sektor eller som allerede er her. Indtil videre er der materiale til områderne SOSU og au pair samt et mere generelt modul.
StartDansk (2016) er et onlinemateriale til sprogcentrenes Danskuddannelse 1, modul 1 og 2. Det består dels af en kursistsektion, der giver kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt med sprogtilegnelsen, dels af en lærersektion med inspiration til supplerende klasseaktiviteter.
Online Dansk (2013) er et gratis online sprogundervisningstilbud, der primært henvender sig til personer, som ønsker at lære dansk, inden de flytter til Danmark. Materialet kan også bruges af personer, som allerede er flyttet til Danmark, og som ønsker at styrke deres danskkundskaber. Online Dansk henvender sig både til personer, som aldrig har talt dansk før, og til personer med et vist kendskab til det danske sprog.
Jagten på Arnestedet (2012) er et online sprog- og kulturlæringsspil. Jagten på Arnestedet retter sig mod begynderundervisningen i dansk som andetsprog for voksne.
Vores Fællessprog (2008) er en online grammatik. Den danske grammatik gennemgås på dansk og 10 andre sprog.
Dansk.nu (2007) er et online læringsunivers. Dansk.nu giver adgang til virtuelle læringsrum, en materialesamling og grammatik rettet mod dansk som andetsprog, et udtaleværksted, hvor der kan trænes såvel enkeltlyde som tryk og rytme på sætningsniveau, og et opgaveværksted, hvor underviserne kan lave forskellige typer af opgaver og spil til sine kursister.