Vejles Klimarejse for Unge

I Vejles Klimarejse for Unge bruger eleverne appen Deedster, hvor de leger sig til læring om klima og bæredygtighed. Klimarejsen er for Vejle Kommunes folkeskoleelever i 6.-10. klasse. I appen kan man både besvare quizspørgsmål, der handler om klima og udføre ”deeds”, små gode gerninger i virkeligheden, der er med til at nedsætte elevens CO2-aftryk. 

Alle elever, der deltager i Klimarejsen inden d. 26/3 2021 er samtidig med i konkurrencen om en tur i Gorillapark for hele klassen inklusive transport.

Vejles Klimarejse skal bidrage til at sætte fokus på FN’S 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blandt kommunens unge. Det er besluttet, at Vejle Kommune skal være klimaneutral i 2050, og der er derfor brug for engagerede unge, der er nysgerrige på, hvordan fremtidens klimaudfordringer løses.

Deedster gør arbejdet med bæredygtighed nemt, konkret og personligt. Erfaringerne med Deedster viser, at der skabes en blivende opmærksomhed og et generelt vidensløft, når man har deltaget i en konkurrence. 

Konkurrence og præmie

Alle elever, der deltager i Klimarejsen inden d. 26/3 2021 er samtidig med i konkurrencen om en tur i Gorillapark for hele klassen inklusive transport. Vinderen findes kort efter. Mon ikke der er nogen, der synes det kunne være fedt?

I kan også bruge Deedster efter, konkurrencen er slut.

Deltagelse

Alle klasser i Vejle Kommune fra 6.-10. klasse er allerede oprettet som et team. Det er helt op til jer selv, hvordan I ønsker at bruge appen. Det betyder, at både enkelte elever og hele klasser kan deltage. Der er altså intet krav om, hvor meget, og hvordan man skal bruge appen. Det sjove ved at være flere, der deltager er, at man kan følge med i hinandens resultater og se, hvem der sparer mest CO2. Derudover kan I som hold dyste mod andre skoleklasser. 

 Om quiz 

Under ”rejse” spiller I jer igennem en bane med quizspørgsmål. Når I svarer på spørgsmålene forbedrer I jeres viden om klima og bæredygtighed.

Om deeds

Under ”deeds” kan I se, hvilke deeds I har accepteret. Når I har udført en deed i virkeligheden markeres den som færdig. Herefter tælles den med i CO2-regnskabet.

Lærerpakke

Hvis du som lærer ønsker at sætte klima og bæredygtighed på skoleskemaet kan Deedster være et super supplement. Faktisk er der udarbejdet en lærerpakke, som giver konkrete tips og tricks til, hvordan I kan arbejde med Deedster, klima og bæredygtighed generelt i undervisningen. Lærerpakken findes nederst på denne side.


 

Sådan kommer I nemt i gang med Vejles Klimarejse for Unge

  1. Gå til dette link på din mobiltelefon: deedster.com/vejle4unge
  2. Klik på den rosa knap
  3. En ny fane åbnes
    Tryk derefter på knappen ”Klik her og vær med i konkurrencen”. Du vil blive sendt til AppStore/ GooglePlay for at downloade appen.
  4. Åbn appen og klik på ”Begynd” og derefter ”Beregn mit aftryk”.
  5. Besvar spørgsmålene for at udregne dit klimaaftryk.
  6. Klik på “Fortsæt”.
  7. Opret konto.
  8. Find teamet med din skole + klasse og deltag i dette team.
  9. Nu er du i gang!

For en mere detaljeret gennemgang kan du se vores step-by-step guide nederst på siden.

Vi håber, at I er klar på at prøve kræfter med Deedster, så eleverne i Vejle Kommune kan blive ægte klimakanoner!

Hvis I har nogen spørgsmål er I velkommen til at kontakte: Anette Grunnet,  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


Kom i gang ved at hente filerne her:

Step By Step Guide - Klimarejse for Unge


Lærerpakke - Klimarejse for Unge

 

Kontakt

  • Skolegade 1, 7100 Vejle
  • +45 7681 3882
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN

Tillad cookies

EU e-Privacy Directive

Denne side bruger cookies til bl.a. at godkende brugere der skal logge ind og navigation. Klik 'Ja tak' for at acceptere, ellers klik 'Nej tak'.

Mere om EUs Persondataforordning

Du har afvist at gemme cookies. Du kan lave denne beslutning om.

Du har tilladt at vores hjemmeside gemmer cookies. Denne beslutning kan du lave om.

VIFINs Persondatapolitik

Læs VIFINs politik for datahåndtering her.