Kom til release-event for StartDansk og hør samtidig om VIFINs øvrige materialer til sproglæring

Torsdag d. 29. september 2016 holder VIFIN release-event for det nye materiale til Danskuddannelse 1: StartDansk. Her bliver der mulighed for at mødes dels med kolleger på tværs af undervisningsinstitutioner, dels med projektudviklere fra VIFIN.

Materialet, der retter sig mod modul 1 og 2 på Danskuddannelse 1, er udviklet i samarbejde med Sprogskolen i Kolding. Til release-eventen præsenterer vi materialet, der består af såvel en online-del som tilknyttede aktiviteter i det fysiske klasseværelse. Vi fortæller om tankerne bag, der bliver mulighed for at møde udviklerne, selv afprøve materialet, stille spørgsmål og høre om de første spæde erfaringer med brug af det.

Samtidig vil der være mulighed for at høre om VIFINs øvrige materialer (og projekter) rettet mod sprogundervisningen (og andet) og snakke med udviklerne. Vi løfter desuden sløret for, hvad vi har af planer for fremtiden og indbyder til dialog om behov, relevans og ønsker til såvel eksisterende som kommende produkter.

Arrangementet finder sted fra kl. 12-16 og vil veksle mellem fastlagte oplæg, uformelle snakke og faciliterede diskussioner. Det hele krydres – eller forsødes – med lidt godt til ganen. Vi håber dermed at lægge op til en både fagligt inspirerende og hyggelig eftermiddag, hvor der kan netværkes og skabes grobund for videre arbejde, undervisning og udvikling.

Find invitationen til release-eventen og link til tilmelding her.

Har du ikke mulighed for at deltage i release-eventen, præsenteres StartDansk også i et webinar mandag d. 10. oktober kl. 14-15. Tilmeld dig webinaret her 

 

 

 

 

 

 

Kontakt

  • Skolegade 1, 7100 Vejle
  • +45 7681 3882
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN

Tillad cookies

EU e-Privacy Directive

Denne side bruger cookies til bl.a. at godkende brugere der skal logge ind og navigation. Klik 'Ja tak' for at acceptere, ellers klik 'Nej tak'.

Mere om EUs Persondataforordning

Du har afvist at gemme cookies. Du kan lave denne beslutning om.

Du har tilladt at vores hjemmeside gemmer cookies. Denne beslutning kan du lave om.

VIFINs Persondatapolitik

Læs VIFINs politik for datahåndtering her.