MigrAID Online
MigrAID Online (2019) - er en række materialer og værktøjer til at håndtere og drage nytte af etnisk diversitet i små og mellemstore virksomheder. Målgruppen for materialerne er dels faglige organisationer og virksomhedsledere, dels migranter. Materialerne er udviklet i Erasmus+ projektet MigrAID – Educating Social Partners towards Ethnic Diversity in SME’s.
MigrAID Online består af seks dele:
- A Research Study on Migrants’ Integration and Ethnic Diversity in SMEs: A Comparative Analysis in Five European Countries – Cyprus, Greece, Italy, France and Denmark. Rapporten er dels en analyse af partnerlandenes indvandringsmønstre, tendenser og den deraf opståede lovgivning, dels en analyse af en undersøgelse, der blev gennemført i partnerlandene, af holdninger, erfaringer og opkvalificeringsbehov blandt fagforeningsrepræsentanter og virksomhedsledere i forhold til etnisk diversitet.
- Træning i diversitet: træningsmanual. Manual til workshop for flygtninge og indvandrere om mangfoldighed, diskrimination og lovgivningsmæssige rammer.
- Træningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelse (VET): Forbedring af arbejdsmarkedets parters færdigheder og egenskaber ift. mangfoldighed. Informations-/undervisningsmateriale til arbejdsmarkedets parter om, hvordan man skaber den bedste synergi mellem virksomheder, faglige organisationer og arbejdstagerne.
- Træningsmanual i mangfoldighedsledelse for sociale partnere. Manual til undervisningsforløb om mangfoldighedsledelse for arbejdsmarkedets parter.
- Mangfoldighedsguide for SMV’er. Guide til hvordan man som lille eller mellemstor virksomhed bedst bedriver mangfoldighedsledelse og bedst udnytter mangfoldighed til alles fordel.
- Conflict Migraid: Konfliktløsningssimulator. En 3D-simulator, hvor man kan spille enten arbejdstager eller arbejdsgiver, der bliver præsenteret for, og skal løse, et problem inden for diversitet og diskrimination.
Materialerne er frit tilgængelige her: https://migraid.eu/migraid-online/