MobiSticks på Arbejde
Formål
Formålet med projektet var at afprøve MobiSticks-koder i en virksomhedsrelateret sammenhæng. MobiSticks er 2D-koder, som scannes med kameraet på en mobiltelefon og henviser til en hjemmeside eller et materiale (tekst, lyd, billede, video, pdf-fil).
Brugen af MobiSticks kan især være relevant for virksomheder med udenlandske medarbejdere, idet information om det danske arbejdsmarked let kan videregives på denne måde. Andre virksomheder kan dog også have stor gavn af MobiSticks, f.eks. til at videregive arbejdsinstruktioner, virksomhedsprocedurer og andre vigtige informationer.
Aktiviteter
Der blev produceret 2D-koder, der formidlede information om arbejdsmarkedet og arbejdsforhold i Danmark generelt. Derudover blev der afholdt kurser for virksomheder, hvor de lærte at lave deres egne MobiSticks med indhold relevant for deres arbejdsplads.
Partnerskab
Projektet blev gennemført af VIFIN, som undervejs søgte at involvere en række virksomheder i Vejle.
Finansiering
MobiSticks på Arbejde var støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Vejle og blev gennemført i 2011.
Mere information
Læs mere om MobiSticks på http://www.mobisticks.dk/.