ARTinLAN
Formål
ArtinLan (A Global Virtual Village for Languages & Art) vil udvikle en læringsmetode, som inddrager kunst i fremmedsprogstimerne i folkeskolens yngste klasser. Ved at skabe et internationalt lærernetværk til at udveksle erfaringer og inspirere til at prøve kunstaktiviteter i klassen, sigter ARTinLAN mod at fange unge elevers motivation for at lære fremmede sprog gennem kunstneriske aktiviteter såsom dans, musik, maling, teater mv.
Aktiviteter
Projektet skal:
- Identificere sprogkompetencer der kan være særligt udfordrende at lære elever i fremmedsprogsundervisningen i de yngste klasser, og udvikle læringsaktiviteter, der omfatter en specifik kunstart fx dans, teater eller musik til at lære disse sprogkompetencer.
- Udvikle onlineplatformen ”The Global Virtual Village”, som vil fungere som platform til:
- lærere, som kan udveksle deres erfaringer med at implementere ARTinLAN-aktiviteterne i deres egne klasser.
- elever, som kan dele deres slutprodukter fra ARTinLAN-aktiviteterne. Der vil på portalen så være en udstilling af de færdige produkter.
- Beskrive ARTinLAN-metodologien og god praksis.
Partnerskab
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem:
- Uddannelse & Læring, Vejle Kommune, Danmark (koordinator)
- The University of Social Science, Polen
- University of Cukurova, Tyrkiet
- PELICAN, Tjekkiet
- The Mosaic Art Sound Limited, Storbritannien
- Viksjöforsbaletten, Sverige
Finansiering
Projektet er støttet af EU-programmet Erasmus+. Det løber fra 1. oktober 2018 - 30. september 2020.
Mere information
Læs pressemeddelelse om projektet her.
Læs projektets nyhedsbreve:
ArtinLan News
For mere information, se projektets hjemmeside: https://sites.google.com/artinlan.eu/home eller følg projektet på Facebook: https://www.facebook.com/artinlan/. Du kan også kontakte projektleder Maren Pilegaard Andersen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .