ARTEM
Formål
I ARTEM-projektet udvikles et nytænkende træningsforløb, der sigter mod at styrke interkulturelle kompetencer hos fagfolk eller frivillige, der arbejder med flygtninge/indvandrere, og mod at fremme kompetencer hos flygtninge/indvandrere, så de bedre kan inkluderes i deres nye lokalsamfund.
Træningen udvikles ud fra et holistisk perspektiv, og lægger vægt på at ’gøre med’ og ikke ’gøre for’ målgruppen. Derfor er der også indtænkt en metode, hvor flygtninge/indvandrere og lokale frivillige kan udveksle frivillige tjenester og kompetencer. Endvidere undervises flygtninge/indvandrere i at bruge digitale kort i deres historiefortælling.
Aktiviteter
Projektet udvikler dels interkulturel uddannelse for både migranter og fagfolk/frivillige, dels uddannelse i digital storytelling for migranter. Migranterne vil lære at præsentere deres baggrund og historie, så deres erfaringer, færdigheder og viden bliver fremdraget som ressourcer.
Træningsforløbet bliver testet ved et transnationalt træningsforløb for begge målgrupper undervejs i projektet.
Efterfølgende bliver en onlineplatform udviklet til at understøtte udvekslinger mellem lokalbefolkningen og indvandrerne, i en form for ”tidsbank”.
Materialer
Projektet har udviklet en række træningsmaterialer og guides til inspiration:
- En guide til storymapping, der beskriver metoden til personlig historiefortælling med konkrete øvelser (på dansk). Find den her.
- Vejledning til brug af det digitale storymapping-værktøj, COV’ON (på engelsk). Find den her.
- Træningsmaterialer til at styrke interkulturelle kompetencer hos fagpersoner og frivillige. Materialerne indeholder samlet øvelser og undervisningsmateriale til 5 dages træning. Øvelserne er dog beskrevet, så man kan plukke i dem efter behov. Det fulde materiale findes her (på engelsk) med et resume (på dansk) her.
- Træningsmaterialer til at styrke interkulturelle kompetencer hos flygtninge/indvandrere. Ligeledes er der et fuldt træningsmateriale til 5 dage, men mulighed for at benytte sig af enkelte elementer af materialer. Fulde træningsguide (på engelsk) findes her med resume (på dansk) her.
Partnerskab
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem:
- Pistes Solidaires, Frankrig (koordinator)
- Accorderie Pau Béarn, Frankrig
- Asociacion Mundus – Un Mundu a Tus Pies, Spanien
- REPLAY network, Italien
- Verein Multikulturell, Østrig
- Catro Bulgaria, Bulgarien
- Kulturno izobrazevaln drustvo Pina, Slovenien
- VIFIN, Danmark
Finansiering
Projektet er støttet af EU-programmet Erasmus+. Det løber fra 1. oktober 2018 – 30. september 2020.
Mere information
Læs projektets første nyhedsbrev.
For mere information, kontakt projektleder Anette Grunnet:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.