QuaMMELOT

Formål

Formålet med QuaMMELOT (Qualification for Minor Migrants Education and Learning Open access - Online Teacher-training) er at indsamle viden og udvikle undervisningsværktøjer til inklusion af nyankomne tosprogede elever i almene klasser.

Projektet retter sig særligt til lærere, der skal varetage opgaven med at integrere nyankomne tosprogede elever i deres klasser på mellemtrinnet og i udskolingen.


Aktiviteter

Projektet vil udvikle otte moduler, som lærerne kan tilgå på en online platform. Modulerne vil både indeholde læsematerialer og konkrete aktiviteter, som lærerne kan afprøve på klassen. Forud for testperioden af modulerne har partnerne samlet informationer om de nationale forhold og fået indsigt i de deltagende læreres udfordringer. Efter testperioden vil modulerne blive evalueret, og partnerne vil lave en guideline til brugen af modulerne.


De konkrete aktiviteter består i at:

  • udarbejde en rapport baseret på de nationale forhold om inklusion af nyankomne tosprogede elever og lovgivningen på flygtninge- og integrationsområdet generelt
  • foretage fokusgruppeinterviews med de deltagende lærere
  • udvikle otte online moduler med temaerne: Lovgivningen på området, Modtagelsen af de nyankomne elever, Relationel kommunikation, Sprogundervisning, Aktiv borgerinddragelse, Naturfag, IT og Kreative metoder 
  • inddrage lærere, der arbejder aktivt med inklusion, og som skal teste de otte moduler i deres klasser i løbet af et år
  • evaluere modulerne i samarbejde med lærere og elever
  • udvikle guidelines til kommende lærere


Partnere

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem:

  • Firenze Universitet, Italien (koordinator)
  • Provincia di Livorno Sviluppo, Italien
  • Ufficio Scolastico Regionale per la Toscana, Italien
  • Sevilla Universitet, Spanien
  • Regional Directorate of Primary and Secondary Education of Attica, Grækenland
  • VIFIN, Danmark


Finansiering

Projektet er støttet af EU-programmet Erasmus+ og gennemføres i perioden maj 2018 til august 2020.


Mere information

Læs mere på projektets hjemmeside: https://www.quammelot.com eller kontakt Sarah-Louise Mortensen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontakt

  • Banegårdspladsen 6, 1. sal, 7100 Vejle
  • +45 7681 3880
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN

VIFINs Persondatapolitik

Læs VIFINs politik for datahåndtering her.

Tillad cookies

EU e-Privacy Directive

Denne side bruger cookies til bl.a. at godkende brugere der skal logge ind og navigation. Klik 'Ja tak' for at acceptere, ellers klik 'Nej tak'.

Mere om EUs Persondataforordning

Du har afvist at gemme cookies. Du kan lave denne beslutning om.

Du har tilladt at vores hjemmeside gemmer cookies. Denne beslutning kan du lave om.