iPad i daginstitutionerne - Avanceret kursus

Målgruppe: Pædagoger i daginstitutioner og dagplejere

Varighed: 2 x 6,5 timer

Dato: Aftales ved rekvirering

 

Overordnet om kurset:

Kurset her er for dig, der er vant til at bruge din iPad privat og måske i mindre omfang arbejdsmæssigt. Det er for dig, er nu gerne i endnu højere grad vil integrere brugen af iPads i dit pædagogiske arbejde med børnene. Over to dage introducerer vi en række apps der kan anvendes i forbindelse med de seks læreplanstemaer, og vi forsøger at komme ud i krogene og dermed også at give plads til den mere kreative brug af iPaden.  Afslutningsvis ser vi på mulighederne for at inddrage iPaden i forbindelse med dokumentationsarbejdet.

Kurset er inddelt i 4 blokke:

  1. Sprog og kulturelle udtryksformer – her ser vi på apps, der kan være med til at stimulere børnenes sproglige færdigheder og nysgerrighed og giver idéer til pædagogiske forløb.
  2. Natur, krop og bevægelse – Vi samler op på apps, der er anvendt i forbindelse med sprog og kulturelle udtryksformer – ser på, hvordan de også kan spille en rolle i forbindelse med natur, krop og bevægelse – og vi bygger på med nye apps og kommer selv ud at teste mulighederne med iPaden i naturen.
  3. Kreativitet, leg og sjov – her ser vi på apps, der lige kan give det ekstra touch til de produkter, vi laver med børnene, vi dykker mere grundigt ned i udvalge programmer (udvalgt i samarbejde med jer) og vi tænker i udvidet kreativitet.
  4. Dokumentation – Vi binder alt, hvad kurset har rummet sammen og ser på, hvordan produkter der er lavet vha. af iPaden kan formidles til forældre og andre interessenter.

På kurset lærer du:

  • Hvordan du kan anvende udvalgte apps sammen med børnene
  • Hvordan du kan inddrage børnene i produktion via iPaden
  • Hvordan du kan udnytte iPaden sjov, lærigt og kreativt
  • At gemme, sende og dele produktioner fra iPaden – såvel med kolleger som med forældre
  • At tænke i dokumentation med inddragelse af iPaden både før, under og efter et pædagogisk forløb

Kursets opbygning:

På første kursusdag introduceres du til basisapps, der kan anvendes på tværs af læringstemaer, du præsenteres for og introduceres til apps der kan anvendes i det tematiske sprogarbejde, den dialogiske læsning og samtaler i hverdagen, og du præsenteres for og introduceres til en række apps, der kan anvendes i forbindelse med natur, krop og bevægelse.  Der bliver rig mulighed for at både få fingrene i såvel iPad som apps, og at diskutere pædagogiske muligheder. Der bliver også mulighed for selv at afteste nogle af idéerne til inddragelse af iPaden i bevægelsesaktiviteter.

Mellem de to kursusdage arbejder du med de ting, du har lært på 1. kursusdag.

På anden kursusdag starter vi med at samle op på erfaringer fra sidst. Vi afklarer evt. spørgsmål og behov der er dukket op i mellemtiden. Derefter går vi i gang med at se på apps, der lægger op til kreativitet, vi ser på apps, der kan tilføre et ekstra touch, og vi går mere i dybden med udvalgte programmer ud fra jeres ønsker. Som på første kursusdag har vi fokus på hand-on opgaver – og vi tester selv nogle af idéerne til inddragelse af iPaden i bevægelsesaktiviteter.

Kurset følges op med en evaluering, der såvel giver os feedback på kursets kvalitet og anvendelighed for dig, som øger din bevidsthed om din anvendelse af det lærte.

Hvordan underviser vi?

Kursusdagene vil bestå af en blanding af oplæg fra vores side, praktisk afprøvning og erfaringsudveksling blandt kursusdeltagerne.

Efter kurset er du i stand til:

  • At anvende iPaden fleksibelt i din pædagogiske praksis
  • At udvælge relevante apps i forhold til dine pædagogiske forløb
  • At anvende mere avancerede apps og se på kombinationsmuligheder, når du anvender apps
  • At tilrettelægge forløb med inddragelse af iPaden på tværs af læringstemaer.

Det får du:

  • Undervisning af kompetente udviklingskonsulenter med erfaring i workshop-afholdelse for daginstitutionsområdet
  • Evt. Powerpoint fra kurset sendt efter kurset
  • Adgang til manualer rettet mod kursusindholdet
  • Opfølgende evalueringsskema, der skærper din opmærksomhed omkring din læring og anvendelse af det på kurset tilegnede.

Praktisk:

Pris: 15.500 kr. + evt. transportudgifter

Antal deltagere: Op til  12 personer

Undervisere:

Jacob Knudsen, udviklingskonsulent, VIFIN
Niels Ole Ankerstjerne, It-udvikler, VIFIN
Anne Charlotte Petersen, udviklingskonsulent, VIFIN

Sted: VIFIN, Banegårdspladsen 6, 1., 7100 Vejle

Kurset kan også rekvireres til personaledag, pædagogisk dag el.lign. og tilpasses jeres særlige behov. Kontakt os for yderligere information og pris.

For rekvirering, kontakt: Anne Charlotte Petersen, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. + 45 7681 3880

Kontakt

  • Skolegade 1, 7100 Vejle
  • +45 7681 3882
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN

Tillad cookies

EU e-Privacy Directive

Denne side bruger cookies til bl.a. at godkende brugere der skal logge ind og navigation. Klik 'Ja tak' for at acceptere, ellers klik 'Nej tak'.

Mere om EUs Persondataforordning

Du har afvist at gemme cookies. Du kan lave denne beslutning om.

Du har tilladt at vores hjemmeside gemmer cookies. Denne beslutning kan du lave om.

VIFINs Persondatapolitik

Læs VIFINs politik for datahåndtering her.