WI-CaN (Women, Integration, Crafts and Networking)

Formål

WI-CaN (Women, Integration, Crafts and Networking) var et EU-projekt, som ønskede at fremme integrationen af kvinder, der ikke har et socialt netværk i lokalsamfundet.


Aktiviteter

Projektet søgte at fremme integration af kvinderne via månedlige kulturaftener med skiftende aktiviteter, såsom madlavning, håndarbejde og kulturelle indslag. På kulturaftenerne mødtes kvinder på tværs af kultur og alder. De fælles aktiviteter skabte grundlaget for et tværkulturelt netværk, hvor kvinderne indbyrdes kunne lære af hinandens erfaringer og få en bedre forståelse for andre kulturer.

Målgruppen for den danske del af projektet var kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som står uden et netværk i lokalsamfundet. Netværket havde tilknyttet en række ressourcestærke kvinder, både etnisk danske og med anden etnisk baggrund, som havde lyst til at dele deres erfaringer med og inspirere andre kvinder.

I forbindelse med kulturaftenerne blev der blandt andet produceret et quilttæppe og en kogebog. Begge dele repræsenterer de forskellige kvinder og kulturer, der deltog i projektet.


Partnerskab

Partnerne i projektet var:

  • НАЦИОНАЛНА АСОЦИАЦИЯ НА ОБЩИНСКИТЕ СЛУЖИТЕЛИ В БЪЛГАРИЯ (National Association of Municipal Clerks in Bulgaria), Bulgarien
  • Associación D’Alumnes FPA Beniassent (FPA Beniassent Amumni Association), Spanien
  • Building Women’s Capacity for Well Being, Storbritannien
  • Toplumsal Rehabilitasyon Derneği (Association of Social Rehabilitation), Tyrkiet
  • Verein Niedersächsischer Bildungsinitiativen e.V. (Association of Education Initiatives in Lower Saxony), Tyskland
  • Afdelingen Sekretariat & Projekt i Vejle Kommune, Danmark (koordinator i samarbejde med VIFIN)


Finansiering

Projektet var støttet af EU’s program for Livslang læring – Grundtvig Læringspartnerskaber – og løb fra august 2011 til juli 2013.


Mere information

Find mere information om projektet på dets hjemmeside: http://wi-can.vifin.dk/
I
Vejle er WI-CaN-netværket nu blevet en forening. Hvis du er interesseret i at følge med i aktiviteterne eller blive medlem af foreningen, kan du læse mere på Facebook: http://da-dk.facebook.com/wican.eu

Kontakt

  • Banegårdspladsen 6, 1. sal, 7100 Vejle
  • +45 7681 3880
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN

Tillad cookies

EU e-Privacy Directive

Denne side bruger cookies til bl.a. at godkende brugere der skal logge ind og navigation. Klik 'Ja tak' for at acceptere, ellers klik 'Nej tak'.

Mere om EUs Persondataforordning

Du har afvist at gemme cookies. Du kan lave denne beslutning om.

Du har tilladt at vores hjemmeside gemmer cookies. Denne beslutning kan du lave om.

VIFINs Persondatapolitik

Læs VIFINs politik for datahåndtering her.