Dansksimulatoren

Dansksimulatoren fra Vejle indstillet til innovationspris

 

Onsdag d. 25.9. kan Dansksimulatoren som VIFIN fra Vejle Kommune har været med til at udvikle, vinde en stor innovationspris. Det sker, når præmierne ved årets innovationsSTORM 2013 uddeles. Arrangementet finder sted i Grev Moltkes Palæ i København. Vinderen i Dansksimulatorens kategori afsløres kl. 15.15.

 

Dansksimulatoren er nomineret i kategorien tropiskSTORM. Vinderen modtager udover hæderen en præmie på 100.000 kr. I kategorien tropiskSTORM belønnes initiativer som bidrager til at forbedre menneskers livskvalitet.

 

Om dansksimulator

Dansksimulatoren er et online spilunivers med fokus på udtale og dialog som Vejle Kommune har udviklet. Her lærer en fremmedsproget elev dansk sprog og kultur ved at bevæge sig rundt i en computerskabt version af Vejle og Jelling. Via en indbygget talegenkender taler man til og med de lokale, og løser en række opgaver.

Pengene til udviklingen af simulatoren er kommet fra ABT-fonden, der i 2010 gav 7,1 millioner kr. til programmet. Programmet er udviklet af Thomas K. Hansen fra VIFIN og Troels Myram fra Odense.

 

Om VIFIN

VIFIN er en del af Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune, men har desuden en bestyrelse, der fungerer som rådgivende organ for centret. Formand for bestyrelsen er borgmesteren i Vejle Kommune. Derudover er byrådet i Vejle, Region Syddanmark, Dansk Arbejdsgiverforening, LO samt Integrationsrådet i Vejle repræsenteret. VIFIN har siden oprettelsen i 2002 udviklet sig til en kompetent partner og koordinator af en lang række projekter og aktiviteter.

 

InnovationsSTORM arrangeres af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Rådet for Teknologi og Innovation. Læs mere om innovationsSTORM 2013 på ministeriets hjemmeside her http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/6be6dacf54b2363b/0/link/53804b6885b88740


Kontaktinformation:

Thomas K. Hansen, projektleder på Dansksimulatoren. Mobil: 6171 0834. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Ib Jespersgaard, leder af VIFIN. Mobil: 2175 2434. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.