Tre niveauer i Online Dansk er nu klar til brug

VIFIN har netop leveret niveauet Øvet til Online Dansk. Et e-læringsmateriale i dansk for voksne udlændinge, som vi udarbejder til Undervisningsministeriet.

Formålet med Online Dansk er, at udenlandske arbejdstagere allerede inden ankomsten til Danmark får mulighed for at stifte bekendtskab med det danske sprog og får nogle generelle informationer om arbejdsmarkedet i Danmark. Den udenlandske arbejdstager får via Online Dansk tillige en række nyttige generelle informationer om samfundet og hverdagslivet – bl.a. om transport, sundhed og sygdom, traditioner, mærkedage og boligformer i Danmark.

Online Dansk består af tre sprogniveauer: Begynder, Let øvet og Øvet, som nu ligger klar til brug. Til oktober leverer VIFIN desuden to mindre fagmoduler, der dækker sosu-området og elektrikerfaget. Samtidig bliver der udarbejdet en lærervejledning til materialet. Menuer, introduktion til materialet, læringsmål på de enkelte niveauer og hjælpetekster er oversat til 9 sprog.

Online Dansk er gratis for brugerne og kan selvfølgelig også anvendes af herboende udlændinge og landets sprogcentre.

Online Dansk er endnu i en åben testfase, hvilket betyder, at der i løbet af den resterende del af udviklingsperioden løbende kan blive foretaget forbedringer og opdateringer. Men systemet er tilgængeligt og brugbart for alle interesserede.

Find Online Dansk på: http://onlinedansk.ventures.dk/emneside.aspx?menuID=1