Skolen for alle

Formål
”Skolen for alle” er et pilotprojekt, der har fokus på forældre, som har dansk som andetsprog, og som har børn, der går eller skal gå i skole. Projektet skal støtte forældrene i at forstå den danske skolemodel og i at kommunikere med skolen. 

Målgruppen for dette pilotprojekt er forældre til børn i indskolingen. Målet med projektet er at udvikle og afprøve en metodemodel, som kan videreudvikles, således at flere forældre og deres børn på længere sigt kan få gavn af den.

Indhold
Projektet udvikler og tester undervisningsmateriale og -forløb, der skal give forældrene en større indsigt i folkeskolen. Derudover skal det klæde dem på sprogligt og kulturelt, således at de kan forstå og kommunikere bedre i skole-hjem-samarbejdet. 

Materialerne, som bliver tilgængelige på en online platform, vil således bestå af både information om folkeskolen i Danmark og kommunikations- og kulturtræning. Online-materialerne bliver suppleret med etablering af netværksgrupper på biblioteket, som giver forældrene mulighed for at mødes for at få undervisning og dele viden og erfaringer.


Partnerskab
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem: 

Finansiering
Projektet er støttet af TrygFonden og gennemføres fra august 2018 til august 2020.


Mere information
Find mere information på www.skolenforalle.dk eller kontakt projektleder Tina Møller Kristensen: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.