Dansk Dagligliv på Video (DDV)

Formål
Projektets formål var at udvikle et materiale til at formidle en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være dansker. Målgruppen for materialet er etniske minoriteter med begrænset kontakt til danskere og dansk dagligliv.

Aktiviteter
I projektets forløb blev der optaget enkle filmklip, som kan danne grundlag for undervisning og debat blandt etniske minoriteter om danske værdier i forhold til børneopdragelse, lægebesøg, kommunikation på arbejdspladsen mv. Emnerne blev valgt på baggrund af fokusgruppediskussioner med herboende udlændinge om, hvad der undrede dem ved den danske kultur.

Det færdige materiale har fået navnet ”Bag facaden” og er frit tilgængeligt på hjemmesiden http://ddv.dansk.nu. Det kan benyttes af sprogcentrene og andre undervisningsinstitutioner i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog. Muligheden for at kunne udvælge klip fra filmene, indsætte bogmærker samt uploade og bearbejde egne filmsekvenser gør materialet til et enkelt og nyttigt redskab. Man kan vælge at få vist undertekster til filmene på dansk, engelsk, tysk, arabisk eller somalisk.

Finansiering
Projektet blev støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det blev gennemført i 2008-2010.

Mere information
Find mere information på http://ddv.dansk.nu. Materialet er også beskrevet i bladet FOKUS nr. 57, juni 2012. Læs mere her