Dansksimulatoren – et prisvindende læringsspil

Dansksimulatoren er et virtuelt 3D-spilunivers, der kan hjælpe fremmedsprogede med at lære dansk sprog og kultur. Spillet vandt EU's Sprogpris i 2012!

I udviklingen af Dansksimulatoren er to programmer blevet kombineret: DUT (Digital Udtale Træner) og TLCTS (Tactical Language and Culture Training System), som kendes fra det amerikanske forsvar. Ved hjælp af spillets talegenkender og kunstige dialogiske intelligens interagerer brugeren i spillet med det virtuelle danske lokalsamfund og løser specifikke opgaver i forskellige læringsrelevante scenarier. Scenarierne bygger på det pensum, der benyttes på de danske sprogcentre.

Dansksimulatoren er blevet evalueret af UNI-C efter afprøvning på en række sprogcentre. Af evalueringen fremgår det bl.a., at såvel kursister som lærere er meget begejstrede for spillets fokus på udtale og dialog.

Det er nu muligt at købe abonnement til spillet. Henvend dig til VIFIN, hvis du er interesseret i information om priser mv. Du kan også finde mere information på spillets hjemmeside: http://dk-sim.dk eller på Facebook: http://www.facebook.com/Dansksimulatoren
 


Dansksimulatoren på TV2 Nyhederne d. 26. september 2012