Sommer og ferie

Så begynder der så småt at blive stille i lokalerne på Banegårdspladsen. Flere er nu gået på ferie – og i uge 29 og 30 lukker vi helt ned, for så alle at vende tilbage med fornyede kræfter i starten af august.

Her op mod ferien har vi lagt sidste hånd på flere projekter og opgaver – Age +, Åben Skole, evaluering af FISK, fondsansøgninger mv.

Når vi starter op i august bliver det med udsendelse af nyhedsbrev, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi skaber møder. Og så ser vi ellers frem til såvel opstart på nye projekter, bl.a. The Learning Society, som afslutning på andre, bl.a. StartDansk. Færdiggørelsen af StartDansk bliver en af efterårets anledninger til at skabe møder, idet der bliver release-event torsdag d. 29. september, hvor alle er velkomne. Længere hen på efteråret står den på international konference om sprog og integration. Invitation til begge arrangementer sendes ud i begyndelsen af august.

Med de ting at se frem til ønsker vi alle en rigtig god sommer!