Ny online platform understøtter etnisk iværksætteri

Sammen med partnere i Sverige, Cypern, Tyskland og Italien har VIFIN udviklet en online platform, der gør det lettere for iværksætterkonsulenter og voksenundervisere at støtte borgere med indvandrerbaggrund, som ønsker at starte en virksomhed, eller som har brug for en introduktion til iværksætteri. Platformen er udviklet i projektet MESI (Migrant Entrepreneurship for Social Inclusion), som er støttet af EU-programmet Erasmus+.

Platformen er gratis at bruge, findes på forskellige sprog og er henvendt til alle, der arbejder med iværksætterstøtte eller beskæftigelsesindsatser, og til flygtninge/indvandrere, der ønsker at starte en virksomhed eller viden om iværksætteri.

På platformen finder man seks læringsmoduler med information, tips og værktøjer, der er beregnet til at blive brugt som et supplement til traditionel vejledning/undervisning. Modulerne dækker emnerne: 1) Introduktion til iværksætteri, (2) Love og regler, (3) Strategisk planlægning og projektstyring, (4) Adgang til markedet, (5) Forståelse af den lokale forretningskultur og (6) Finansiering og fundraising. For dem, der ønsker det, er der mulighed for at optjene digitale badges som bevis for opnået viden.

Derudover er der på platformen adgang til:


Få adgang til platformen her: https://start.mesi-project.eu/login

Læs mere om MESI-projektet her: https://mesi-project.eu/