Sprogundervisere kan nu deltage i virtuelt, europæisk læringsfællesskab

Fra d. 27. maj er det blevet muligt for sproglærere inden for voksenundervisningsområdet at dele og diskutere deres praksis online. Det sker i det virtuelle læringsfællesskab V-PAL.

Underviserne kan gå ind på app.v-pal.eu, hvor der allerede nu ligger op mod 100 praksisvideoer kategoriseret i forhold til deres primære fokus: mundtlighed, skriftlig kommunikation, læsefærdighed, lyttefærdighed, ordforråd, grammatik eller andet. Videoerne er delt af lærere fra Danmark, Tyskland, Cypern og Rumænien.

I videoerne deler, fortæller og viser underviserne:

Videoerne fungerer på den måde både som inspiration til andres undervisning og som grundlag for en pædagogisk diskussion (der foregår asynkront, skriftligt), der vil løfte såvel afsender som modtagers praksis.
I forbindelse med læringsfællesskabet er der en håndbog tilgængelig. Håndbogen fortæller om:

Peer Practice-metoden, der danner grundlag for videoerne.
Den didaktiske ramme, der sætter kontekst for videoernes information og de tilhørende diskussioner
Håndbogen giver også information og instruktion i, hvordan man opbygger en Peer Practice-video, optager, redigerer og uploader til platformen. Den giver tips og tricks fra de lærere, der har været med til at opbygge læringsfællesskabet, ligesom den giver eksempler på nogle af de inspirerende videoer, der er delt i læringsfællesskabet og fortæller, hvad man kan være særlig opmærksom på.

Det er gratis at deltage i V-PAL læringsfællesskabet.

Fakta: