Job & Praktik

I VIFIN er vi interesserede i både erfarne udviklingskonsulenter og unge, engagerede og veluddannede medarbejdere.

Vi ansætter folk med vidt forskellige baggrunde, men med det til fælles, at de kan og vil tænke i nye baner og på tværs af forskellige grænser. Et job i VIFIN giver dig mulighed for at få indblik i mange forskellige verdener, institutioner, mennesker og problemstillinger. Vi har et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, og vi sørger for, at der er balance mellem arbejds- og familieliv.

Du er altid velkommen til at kontakte os — eller sende en uopfordret ansøgning, hvis du mener, at du har noget, du kan bidrage med i vores organisation.
Kontakt centerleder Ib Jespersgaard på tlf. 76 81 38 81 eller på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Hvert semester tager vi nye praktikanter ind. Vores praktikanter kommer typisk fra universitetsuddannelser og skal derfor oftest pendle frem og tilbage mellem Vejle og en af universitetsbyerne. De transportmæssige omkostninger bliver naturligvis dækket.
Vil du høre mere om praktikforløb i VIFIN, kontakt praktikansvarlig Helene Mørk på tlf. 7681 3882 eller på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .




Udtalelser fra praktikanter

 

Jeg havde en rigtig god og alsidig praktik hos VIFIN. Man får rigtig meget ansvar og frihed til sit eget projekt, og flere gange var jeg selv ude og repræsentere VIFIN. Jeg blev mødt med en utrolig stor tillid, som gjorde, at jeg fik langt større ejerskab i de projekter, jeg var med til, end jeg havde forventet. Og så hersker der en positiv og anerkendende stemning hos VIFIN, hvor man altid ser på muligheder frem for begrænsninger. Alt i alt kan jeg kun takke VIFIN for en utrolig udviklende praktik.”

Bjerke Christensen
Studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi ved Aarhus Universitet og praktikant hos VIFIN i efteråret 2014


 

 

 

 


Ansvar, læring og udvikling er tre ord, som jeg forbinder med min praktikperiode hos VIFIN. Jeg har fra dag ét følt, at jeg har fået ansvar og en mulighed for at påvirke de opgaver, jeg har været en del af. Jeg har fået lov til at bruge mine metodiske kompetencer ved evalueringsarbejde samt min teoretiske bagage ved ideudvikling og projektarbejde. VIFIN har derfor gjort det muligt at afprøve min uddannelse og mere til i praksis, og jeg har fået mulighed for at lære og udvikle mig selv i forhold til mit fremtidige arbejdsliv. Jeg kan varmt anbefale et praktikforløb hos VIFIN til andre, der ligesom jeg værdsætter en god balance af selvstændighed, humor og samarbejde.

Nadia Ellegaard Deisting
Sociologistuderende ved Aalborg Universitet og praktikant hos VIFIN i foråret 2014


 

Kontakt

  • Banegårdspladsen 6, 1. sal, 7100 Vejle
  • +45 7681 3880
  • 579 80 06 36 13 35
  • 29 18 99 00

Vælg sprog

Søg i VIFIN